Billund Biorefinery logo
Powered by Krüger Powered by Billund Vand
Verdenspremiere på Exelys-teknologi

Nyhed // mandag, 29 august 2016

Verdenspremiere på Exelys-teknologi

Medlem af Folketinget og naturordfører Anni Matthiesen (V) indviede i dag den banebrydende EXELYS-teknologi hos Billund BioRefinery  

PRESSEMEDDELELSE

Det grønne hjerte i Billund BioRefinery – Fremtidens Renseanlæg – blev i dag sat i gang af Venstres naturordfører og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, MF Anni Matthiesen.
Hun foretog den officielle indvielse af den patenterede EXELYS™-teknologi, som samtidig fejrer verdenspremiere. Kort fortalt giver den dansk udviklede teknologi endnu mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i affald og spildevand og dermed reduktion af omkostningerne til spildevands-rensning til gavn for forbrugerne.

"Billund BioRefinery viser vejen frem og gør visionen om affald og spildevand som ressourcer meget konkret. Det er et fyrtårnsprojekt udviklet med offentlig støtte, men allerede nu kan vi se, at det store kommercielle potentiale for dansk miljøeksport er godt i gang med at blive realiseret," sagde Anni Matthiesen med henvisning til de første konkrete eksportordrer fra Sydkorea.

"Det gør mig ekstra glad og stolt, at et lille forsyningsselskab fra mit eget lokalområde samarbejder med en international miljøkoncern om et projekt, der virkelig har global interesse."

Billund BioRefinery udvikles i samarbejde mellem Billund Vand A/S og miljøkoncernen Krüger A/S, som har udviklet EXELYS-teknologien. Sammen med bl.a. rensemetoden Anita™Mox og STAR styringssystemet – der også er udviklet hos Krüger – gør det anlægget meget effektivt. Det kan bl.a. producere helt op til 60 pct. mere biogas og ændre balancen mellem energiforbrug og egen produktion af energi, så der produceres mere energi, end der anvendes til rensning.

"Det er dejligt at se anlægget gå i drift, og vi har store forventninger til den nye teknologi. Vi ser en enorm interesse fra fagfolk i hele verden, så der er et meget håndgribeligt eksportpotentiale at tage fat på, som kan skabe vækst og arbejdspladser på tværs af branchen," siger Krügers adm. direktør Leif Bentsen.

Billund BioRefinery oplever også stor interesse for projektet fra hele den danske vandsektor.

"Vi føder ind med samme biomasse før og efter opstarten af EXELYS, så vi kommer til at få en nøjagtig måling af effekten. Anlægget kører nu i kontinuerlig drift døgnet rundt og drives af Billund Vands dygtige driftsfolk, helt efter planen," oplyser adm. direktør Ole P. Johnsen fra Billund Vand.

 

For yderligere oplysninger og kommentarer kontakt:

MF Anni Matthiesen (V), naturordfører, medl. af Miljø- og Fødevareudvalget,
mobil 61 62 51 72

Adm. direktør Ole P. Johnsen, Billund Vand,
mobil 22 69 24 87

HR og Kommunikationsdirektør Anne Abraham, Krüger A/S,
dir. tlf. 39 57 21 06

 

Seneste nyheder

  • Fyrtårnet Billund BioRefinery viser vejen frem for miljø og eksport

    08/06 - 2017 | Topnyheder

    Fyrtårnet Billund BioRefinery viser vejen frem for miljø og eksport

    Demonstrationsprojektet Fremtidens Renseanlæg har via stærke resultater og meget stor international interesse vist værdien af dansk clean tech og potentialet for udviklingsprojekter med støtte fra MUDP-fonden

    Læs mere

Se vores præsentationsfilm:

Please accept cookies in order to see the video.

Nyhedsoversigt

  • Fyrtårnet Billund BioRefinery viser vejen frem for miljø og eksport
    Læs mere
  • Billund BioRefinery indvies 8. juni
    Læs mere
  • Succesfuld tur til IWA kongres i Brisbane
    Læs mere
  • Festlig Exelys-indvielse og temadag
    Læs mere
  • Verdenspremiere på Exelys-teknologi
    Læs mere

Please accept cookies in order to see the timeline.

Vores filosofi

"Affald og spildevand er ikke et problem - det er en ressource, der rummer store muligheder for miljøet."

Læs mere

Partnere i projektet

Et tæt samarbejde mellem
miljøkoncernen Krüger, Billund Kommune
og forsyningsvirksomheden Billund Vand

Læs mere

Interesse fra hele verden

Miljøvirksomheder, politikere og fagfolk fra hele verden besøger os for at studere dansk miljøteknologi.

Læs mere